tirsdag den 4. september 2007

Verdens bedste kursister

Jeg er lige kommet hjem fra min ugentlige undervisning, og hvor er det bare en fornøjelse at undervise de dejlige og fantastiske kursister jeg har på mine hold. I denne sæson har jeg kun to hold, et konkurrencehold og et hvalpehold for konkurrencekursister. Normalt har jeg hvalpehold for alle slags kursister lige fra familiehundeejere, til nogle der gerne vil på lydighedslandsholdet. Denne gang bestemte jeg mig for at lave et hvalpehold, hvor træningen er fokuseret på konkurrencelydighed. Det er så sjovt at se, hvor mange ting man kan lave med de små hvalpe, så længe indlæringen foregår på en positiv måde. I dag løb de nogle meter ind i fremsendingsfeltet med musemåtte i og de lavede begyndelsen til alle skift i fjernkontrollen. Alle hvalpene kommer spurgtende hen til deres ejere i indkaldet osv. Jeg går glad hjem og glæder mig til næste uge, hvor jeg skal undervise og se hvor langt de er kommet siden sidst, for de er ret flittige de kursister :-)

Ingen kommentarer: