fredag den 28. september 2007

For travlt igen


Så nu ramte deadline ræset mig igen, derfor har jeg kun nået at træne to gange i denne uge. Jeg har afleveret de sidste ting til bladet i dag og skal holde kursus i DcH hele weekenden, så på mandag tager vi fat med træningen igen. Vi har også lige afleveret vores første bogudgivelse - It's Showtime - som er Emmy Simonsens danske dogdancing bog. Det er utrolig spændende og jeg glæder mig meget til at stå med den i hånden.


Kommas dirigering er blevet rigtig god. Jeg træner både med to apporter og med tre target og hun er faktisk klar til de tre apporter nu tror jeg. Hun har fået en super fart ud og hjem til target, og tager den rigtige side hver gang, så det håber jeg bliver ved nu. Tilgengæld er fri ved fod, fordi jeg har sluppet den lidt, blevet lige lovlig frisk. Komma er jo et hoppedyr og hun skal trænes jævnligt for at have en rolig og afslappet fri ved fod. Jeg træner hver torsdag sammen med Louisa Wibroe, Mads Møller og Birgitte Brüel. Vi laver ofte "prøve", hvor vi kører 4 - 5 øvelser i gennem og kommenterer bagefter. I går var Komma faktisk lige ved at "lette" sagde de andre, ind imellem ser det ud som om hun kun har en eller to poter i jorden ad gangen. Og jeg kan sagtens selv mærke, når mit lille dampbarn har for meget energi. Tilgengæld bliver de andre øvelser bare super hurtige. Så det skal vi lige have kigget på :-) Det er let at rette med lidt mere træning.

Chillie har været til kiropraktor. Hun blev termograferet og jeg fik et chock. Hun var helt ildrød ned over ryggen, faktisk på hele billedet. De andre to hunde var grønne og lidt gule. Den røde farve viser, hvor hunden er mest varm og er altså en indikation af at der er noget galt. Chillie blev rettet midt på ryggen, hvor jeg godt var klar over at der var noget galt. Men at det var så slemt, det havde jeg ikke regnet med. Vi skal afsted igen i næste uge, så må vi se om det ikke er blevet bedre.

Ingen kommentarer: