To dråber vand

Senna forest og Komma - de ligner da ikke hinanden ret meget vel :-)

Senna og Lili deler ben

Har været hos en kraniosakralterapeut som efter at have masseret mig ultrablidt i hovedbunden bad mig om at dreje hovedet til begge sider. Fantastisk, min nakke føles ikke mere som et brædt og jeg kan rent faktisk dreje hovedet igen som før mit fald.


Komma og jeg skal på kursus her i weekenden og jeg glæder mig rigtig meget. Hun er stadig helt overgearet i træningen og suser rundt på banen lige meget hvad jeg beder hende om. Hun napper metalapporten som om hun aldrig havde haft et traume over den og er i det hele taget bare glad og på. Det er jo rigtig dejligt i alle øvelser undtagen en. Hun har altid været glad for at gå fri ved fod og kan bare blive ved og ved at gå og være på. Men nu er hun næsten for meget på, hun bliver en smule mere urolig og er ikke helt stabil i positionen. Løsningen kender jeg heldigvis laaange lige stræk uden belønninger kan tage toppen af hendes arbejdsiver i den øvelse, så det skal vi igang med.

Sennas træning skrider godt fremad. Hun er ved at få en rigtig god pladsposition. Jeg har lavet super meget grundtræning af positionen og af bagpartskontrol og hun svinger fint på plads og finder selv det helt optimale sted at sidde. Jeg tror hun får en drøm af en fri ved fod. Louisa og jeg har tit talt om at forskellige hunde har forskellige mentale og kropslige forudsætninger for at kunne gå den virkelig gode fri ved fod. Min gamle Amanda som Senna i øvrigt minder meget om rent temperamentsmæssigt gik en sublim fri ved fod - ved hendes sidste VM var der kun en hund der fik en højere karakter end hende og det var vinderen :-) Amanda var ligesom er det Senna hurtig uden at være vims og det giver rigtig gode forudsætninger for at komme til at gå godt.


Til gengæld tænder Senna voldsomt på at se andre hunde lave trækkeleg eller løbe efter en bold, så det er et indsatsområde vi i den kommende tid skal arbejde meget med.

Komma er freesch

Sidste torsdag var jeg ude at træne i snevejr sammen med Michael og Mads. Michaels mobil fangede denne kegle på vej til feltet. Der er faktisk fordele ved at træne i sne. Inden tæerne falder af kan man glæde sig over alle de streger og markeringer, man kan tegne på jorden.

Komma er super tændt og simpelthen skøn at træne med. Jeg er og bliver ikke en flittig vintertræner, det er for koldt og vådt, men Komma har faktisk haft godt af ikke at træne så meget, for de ting vi gik og bøvlede med i efteråret er blevet meget bedre nu. Det kan sikkert også skyldes at hun i efteråret var i behandling for hjertelungeorm, som hun forhåbentlig er kureret for nu. Jeg var helt høj efter træningen - en super fremsendelse, en super apport og skøn fri ved fod. Ståen i indkaldet kunne være lidt bedre, dækken var OK.

I efteråret kunne hun nærmest ikke slæbe sig over et spring. I fredags havde vores klikkerinstruktørelever skriftlig eksamen, mens de besvarede deres spørgsmål gik jeg ind i Charlottes indendørs og tæppebelagte hal - hvor heldig har man lov til at være - og trænede med Komma. Det går langt bedre med at springe nu, hun fløj over springet med metalapporten i munden JUBII - det er så fedt. Firkanten var fin og i indkaldet spurtede hun afsted for derefter at bremse med låste forben både i stå og dæk - YES min pige sådan.

Vores træning har ellers været bremset af at jeg faldt bagover udenfor i sidste uge og fik en hjernerystelse. Hovedpinen er for længst væk, bulen er der stadigvæk og min nakke er skæv - jeg går til behandlinger hos min fantastiske Body-SDS terapeut, så det skal nok blive bedre.