Opdrætter Mila, mor Vuk, Louisas Lukka til venstre og min Senna til højre i armene på Mila

Så er vi klar til at rejse hjem til Danmark

Vi mødte også Louisas opdrætter af Thekla som er Lousas anden hund og gik en tur med hvalpene, hendes hunde og Milas hunde. Det gik fint.

Så er vi landet med de små nye. Louisa og jeg har fået hver sin tævehvalp fra Finland. Moren er en Tendinghund og faren en svenskejet hyrdehund. Vi tog til Finland i fredags og kom hjem med flyveren lørdag. Begge hvalpe er bare så godt socialiseret. De kan gå tur og tager alle udfordringer som f.eks. flyveturen i stiv arm. Min lille sort/hvid pup skal hedde Senna.

Det er kun fem år siden jeg fik Komma, men jeg synes det er lang tid siden eller også så var hun meget nemmere som hvalp. For der er godt nok energi i den lille. De første nætter sov hun ikke mere end fire timer om natten, derefter er det kun klatsovning indtil ved 7 tiden, men det har vi heldigvis fået styr på nu. Hendes mor Vuk er bare en fantastisk hund, fuld af energi og arbejdsglæde, håber meget hvalpen bliver som hende.

Vi var allerede til vores første hvalpetræning i søndags. Mads Møller har træning i Værløse hvor vi går sammen med en masse andre hvalpe. Igen var jeg imponeret over Senna. Der var ingen problemer med at koncentrere sig i en time og der var fuld fart i frikvarteret. Ikke noget med at være tilbageholdende. Skønt!! Vi trænede target, kontakt indkald og næseprøve. Alt gik fint. Jeg havde klikket hende ind, mens vi var i Finland, og allerede i mandag lærte hun selv at byde ind med en adfærd. Efter at have trænet target nogle gange fandt hun selv ud af at kaste sig hen på det, hvis jeg flyttede target. Super!

I går startede vi på håndtarget og hun har allerede fundet ud af at dutte på min hånd med snuden - så nu er vi klar til sit og dæk træning. Hun er den mest madglade Border Collie jeg nogensinde har haft, så hun vil virkelig arbejde for en godbid. Selvfølgelig kan hun allerede trække, hårdt faktisk, i et trækketov, det havde hendes opdrætter allerede lært hende. Hun har også mødt Karen Frosts to labradorhunde og Karen Ulrichs beagler, begge dele gik helt uden problemer. Hun er bare så fornuftig, ser situationen an og er ellers glad og tryg. At hun også er en viljestærk lille en har jeg allerede fået flere beviser for, men det er præcist hvad jeg har ønsket mig. Hun er bare perfekt!!

Konkurrencer

I løbet af de sidste par weekends har Komma og jeg været til 3 konkurrencer. En i Ølstykke og to ved DKK's stævne i Hillerød. Jeg synes selv at vi har haft fin fremgang i træningen her over de sidste par måneder. Metalapporten var faktisk blevet god, og det lykkedes os at lave nogle apporteringer over spring med metal apporten. I Ølstykke sprang hun over og samlede metallen op og sprang tilbage, men slap den da hun rammte jorden efter springet. Hun forsøgte at samle op, men vi fik et nul. Tæt på men ikke godt nok. I Hillerød løb hun udenom springet lørdag og søndag droppede jeg helt øvelsen, da jeg vidste at det ikke ville lykkes. Hendes springteknik er stadig elendig, så den må vi også arbejde videre med.

Vi havde mange gode øvelser og fik flere høje karakterer til prøverne incl. flere 10 taller og et 9 i fri ved fod. Søndag i Hillerød mistede vi næseprøven, fordi dommeren var iført en kasket og stod og kiggede meget på Komma, det forstyrrede hende og gjorde hende usikker. Jeg trænede efter prøven og fik heldigvis næseprøven søndag.

Som sagt så synes jeg selv at vi har forbedret os på flere områder, selv om vores samlede pointtal ikke afspejler det. Jeg har en hund der er super sensitiv, hun er ikke bange på samme måde som Chillie var det, Komma lærer bare ultra hurtigt og reagerer lynhurtigt på forandringer og nye ting. Jeg kan ikke træne alle de ting der kan påvirke hende selv, så indtil videre har jeg besluttet mig til at fortsætte vores prøveprogram, og selvfølgelig efterfølgende træne på de ting jeg bliver opmærksom på til prøver, indtil jeg på et tidspunkt har luget alt det ud der kan påvirke hende til konkurrencer. Vores mål er at hun skal være fuldstændig sikker og endnu mere glad end hun allerede nu er til prøverne. Ved alle tre prøver arbejdede hun fuldstændig for mig og var helt på, det er bare så dejligt!!

Jeg vælger at se alle de ting der sker som en tålmodighedstest, i stedet for at tænke: Hvorfor ...... skal jeg have alle de her mystiske problemer med den her hund???? Jeg kan alligevel ikke gøre andet end at træne mig ud af det, og må egentlig være glad for at hun ikke er syg eller har en skade - det kunne jeg ikke træne mig ud af. Derfor har jeg besluttet, at uanset hvor lang tid det kommer til at tage mig, så bliver jeg ved med at træne indtil det går godt. Set med mine øjne så har hun et stort potentiale, min lille Kommadut :-)

Jubii - vi har stor fremgang på metalapporten. Min nye strategi har virket rigtig godt. Da Komma blev bange for apporten, hver gang hun kom til at spytte den ud (don't ask) har jeg trænet med de lækreste kødbelønninger: Holde på apporten - klik - hun spytter den ud - lækker belønning. På den måde er hun blevet klikket for at holde og belønnet for at slippe. Sideløbende træner vi stadig hold fast, med blidt træk. Det har endelig givet resultat. De sidste par dage har hun sågar lavet springapport med metallen. Hun mangler at komme helt ind på plads - da jeg ikke har lavet afslutningen med hende. Den træner vi separat. Jeg har gjort det samme med den almindelige apport og næseprøven, der nu fungerer helt som før. Det er bare super godt :-))) Vi skal til prøve i Ølstykke, så må vi se om det holder i konkurrencesituationen.

Vi har også fået et nyt stykke legetøj - et orange flyvende egern, som Mette Damgaard have med til os. Komma er normalt meget interesseret i at lave trækkeleg og slipper legetøjet, hvis jeg ikke har fat i den anden ende. Det flyvende egern er det første legetøj, hun ikke er kommet spurtende tilbage med. Hun er fuldstændig vild med det og kommer om muligt endnu højere op i gear, når hun får det som belønning. Har været ude og træne i formiddags med mine træningsbuddies, men jeg tror jeg må ud igen her i aften....

Vi har nu haft næstsidste gang på vores klikkerinstruktøruddannelse. Et punkt på dagen var træning med fremmed hund. Chillie har pådraget sig en skade, som viste sig ved at hun ikke lagde vægt på det ene bagben, så hun skulle ikke med. Lone har været og kigge på hende i dag og hun var helt sølle. Øm i ryggen og på knæet. Efter Lone havde været her støttede hun igen lidt på benet. Så må vi lave være med at lave alt for vilde ting med hende her de næste par dage. Sådan noge tmed at holde hende i ro er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt. Jeg tror faktisk på at motion er gavnligt også i de her situationer.

Tilbage til klikkerinstruktørkurset, jeg havde Louisas Thekla med, Karens Freja og så Komma den lille badutspringer. Hun er ikke nogen nem hund at træne med, da hun sagtens kan nå at tilbyde en 4 - 5 forskellige ting bare mellem klik og godbid. Hun er ikke stille i den situation. Der er nok ikke mange hunde hvor Click for action - feed for position er mere påkrævet end hende. Det er faktisk meget interessant at se sin egen hund blive trænet af andre, så har man meget bedre tid til at iagttage, hvad der går godt og hvad der går knap så godt. Planlægning og ro er kodeord for min lille turbotøs :-)

Vi kæmper stadig med apporterne - jeg kører ren shaping på optaget, men hun vil ikke ind på plads - det var den situation hun fik apporten ned over poten for nu snart over et år siden og der skal ingenting til for at minde hende om den situation - bare det at hun selv taber apporten ud af munden er nok. Det er bagsiden ved en meget følsom og lærenem hund, hun glemmer ikke så let sådan nogle oplevelser. Men jeg fortsætter - indtil det lykkes igen.

Jeg er lige kommet hjem fra springtræning hos Vappu Alatalo, som hjælper mig på forskellig måde i min træning. Hun er selv meget dygtig og underviser i Sverige og Finland hver weekend i springteknik. Vappu har boet flere år i USA og trænet hos nogle af deres bedste undervisere, som f.eks. Susan Garrett. Hun har et supergodt blik for træning og nye ogs anderledes ideer. Hun siger, at Komma springer helt forfærdeligt dårligt. Det har jeg også selv lagt mærke til, så det skal vi i gang med at forbedre. Det foregår på nogle lave spring, lidt cavalettiagtigt, som jeg selv kan sætte op ude i haven. Derudover går vi på træstammer og laver andre balanceøvelser for at styrke mavemusklerne.

Træningsmæssigt går det forrygende med nogen ting og stadig meget langsomt med metalapporten. Hver gang hun selv giver lidt slip på den bliver hun bange for den. Derfor har jeg nu ændret stil og er ved at træne hende til at det er OK at spytte den ud. Vi kører på superlækre kødstykker og jeg forsøger nu at træne metalapporten to gange om dagen. Vi har ikke været til nogle prøver siden Nordisk mesterskab i Herning, hvor Komma og jeg var White Dog, dvs. en slags prøvehund, der går programmet inden den første deltager. Selv om Komma ikke er færdigtrænet i eliteprogrammet var det en super chance for at afprøve vores færdigheder og prøve hende af til at stort indendørs stævne. Vi fik ingen karakterer, men det gjorde ikke så meget for det jeg var mest interesseret i var hvordan hun ville reagere i situationen. Og DET gik over al forventning, hun var kvik og glad og upåvirket af tilskuere og de mange dommere på banen - det var dejligt at opleve. Hendes fremsende var i stjerneklasse og hun lavede flere andre flotte øvelser.

Chillie bliver vedligeholdt med tricks træning. Jeg nyder virkelig at lave "hvad kan du finde på sessioner" hvor hun kun bliver belønnet for at finde på noget nyt. Hun kommer også med meget kendt adfærd, men hun har lært sig selv flere nye ting, senest sidde pænt, som efter nogle få klik for tilløbet til at sidde på bagenden og løfte forbenene, nu har fået et signal og er helt stabil.