mandag den 2. marts 2009

Komma er freesch



Sidste torsdag var jeg ude at træne i snevejr sammen med Michael og Mads. Michaels mobil fangede denne kegle på vej til feltet. Der er faktisk fordele ved at træne i sne. Inden tæerne falder af kan man glæde sig over alle de streger og markeringer, man kan tegne på jorden.
Komma er super tændt og simpelthen skøn at træne med. Jeg er og bliver ikke en flittig vintertræner, det er for koldt og vådt, men Komma har faktisk haft godt af ikke at træne så meget, for de ting vi gik og bøvlede med i efteråret er blevet meget bedre nu. Det kan sikkert også skyldes at hun i efteråret var i behandling for hjertelungeorm, som hun forhåbentlig er kureret for nu. Jeg var helt høj efter træningen - en super fremsendelse, en super apport og skøn fri ved fod. Ståen i indkaldet kunne være lidt bedre, dækken var OK.
I efteråret kunne hun nærmest ikke slæbe sig over et spring. I fredags havde vores klikkerinstruktørelever skriftlig eksamen, mens de besvarede deres spørgsmål gik jeg ind i Charlottes indendørs og tæppebelagte hal - hvor heldig har man lov til at være - og trænede med Komma. Det går langt bedre med at springe nu, hun fløj over springet med metalapporten i munden JUBII - det er så fedt. Firkanten var fin og i indkaldet spurtede hun afsted for derefter at bremse med låste forben både i stå og dæk - YES min pige sådan.
Vores træning har ellers været bremset af at jeg faldt bagover udenfor i sidste uge og fik en hjernerystelse. Hovedpinen er for længst væk, bulen er der stadigvæk og min nakke er skæv - jeg går til behandlinger hos min fantastiske Body-SDS terapeut, så det skal nok blive bedre.

1 kommentar:

Sofie Fjeldsted Olsen sagde ...

Dejlig læsning!

Her i huset har vi tit drøftet effekten af, at holde "træningspause". Nogle gange er det til både hund og førers fordel andre gange ser jeg det mere som en "nødvendighed" for at fører finder gejsten igen (hvilket øjeblikkelig smitter af på hunden).
På kurset med Morten Egtvedt her i weekenden (i Auning) fortalte han også at hvis hunden havde indlært en øvelse så den var "flyt" (norsk ord, som indbefatter at hunden har en automatiseret flydende adfærd på det indlærte), så vil den kunne huske det i mange mange år selv om man ikke træner det... og derfor vil det jo ikke gøre SÅ meget at man ind imellem holder en kortere træningspause?

Håber i øvrigt at du husker at holde dig i (forholdsvis) ro! Da en hjernerystelse ikke er noget man skal kimse af, selv om hovedpinen m.m. er forsvundet! God bedring!!!

/Sofie Thomsen