Jubii - vi har stor fremgang på metalapporten. Min nye strategi har virket rigtig godt. Da Komma blev bange for apporten, hver gang hun kom til at spytte den ud (don't ask) har jeg trænet med de lækreste kødbelønninger: Holde på apporten - klik - hun spytter den ud - lækker belønning. På den måde er hun blevet klikket for at holde og belønnet for at slippe. Sideløbende træner vi stadig hold fast, med blidt træk. Det har endelig givet resultat. De sidste par dage har hun sågar lavet springapport med metallen. Hun mangler at komme helt ind på plads - da jeg ikke har lavet afslutningen med hende. Den træner vi separat. Jeg har gjort det samme med den almindelige apport og næseprøven, der nu fungerer helt som før. Det er bare super godt :-))) Vi skal til prøve i Ølstykke, så må vi se om det holder i konkurrencesituationen.

Vi har også fået et nyt stykke legetøj - et orange flyvende egern, som Mette Damgaard have med til os. Komma er normalt meget interesseret i at lave trækkeleg og slipper legetøjet, hvis jeg ikke har fat i den anden ende. Det flyvende egern er det første legetøj, hun ikke er kommet spurtende tilbage med. Hun er fuldstændig vild med det og kommer om muligt endnu højere op i gear, når hun får det som belønning. Har været ude og træne i formiddags med mine træningsbuddies, men jeg tror jeg må ud igen her i aften....

Vi har nu haft næstsidste gang på vores klikkerinstruktøruddannelse. Et punkt på dagen var træning med fremmed hund. Chillie har pådraget sig en skade, som viste sig ved at hun ikke lagde vægt på det ene bagben, så hun skulle ikke med. Lone har været og kigge på hende i dag og hun var helt sølle. Øm i ryggen og på knæet. Efter Lone havde været her støttede hun igen lidt på benet. Så må vi lave være med at lave alt for vilde ting med hende her de næste par dage. Sådan noge tmed at holde hende i ro er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt. Jeg tror faktisk på at motion er gavnligt også i de her situationer.

Tilbage til klikkerinstruktørkurset, jeg havde Louisas Thekla med, Karens Freja og så Komma den lille badutspringer. Hun er ikke nogen nem hund at træne med, da hun sagtens kan nå at tilbyde en 4 - 5 forskellige ting bare mellem klik og godbid. Hun er ikke stille i den situation. Der er nok ikke mange hunde hvor Click for action - feed for position er mere påkrævet end hende. Det er faktisk meget interessant at se sin egen hund blive trænet af andre, så har man meget bedre tid til at iagttage, hvad der går godt og hvad der går knap så godt. Planlægning og ro er kodeord for min lille turbotøs :-)

Vi kæmper stadig med apporterne - jeg kører ren shaping på optaget, men hun vil ikke ind på plads - det var den situation hun fik apporten ned over poten for nu snart over et år siden og der skal ingenting til for at minde hende om den situation - bare det at hun selv taber apporten ud af munden er nok. Det er bagsiden ved en meget følsom og lærenem hund, hun glemmer ikke så let sådan nogle oplevelser. Men jeg fortsætter - indtil det lykkes igen.

Jeg er lige kommet hjem fra springtræning hos Vappu Alatalo, som hjælper mig på forskellig måde i min træning. Hun er selv meget dygtig og underviser i Sverige og Finland hver weekend i springteknik. Vappu har boet flere år i USA og trænet hos nogle af deres bedste undervisere, som f.eks. Susan Garrett. Hun har et supergodt blik for træning og nye ogs anderledes ideer. Hun siger, at Komma springer helt forfærdeligt dårligt. Det har jeg også selv lagt mærke til, så det skal vi i gang med at forbedre. Det foregår på nogle lave spring, lidt cavalettiagtigt, som jeg selv kan sætte op ude i haven. Derudover går vi på træstammer og laver andre balanceøvelser for at styrke mavemusklerne.

Træningsmæssigt går det forrygende med nogen ting og stadig meget langsomt med metalapporten. Hver gang hun selv giver lidt slip på den bliver hun bange for den. Derfor har jeg nu ændret stil og er ved at træne hende til at det er OK at spytte den ud. Vi kører på superlækre kødstykker og jeg forsøger nu at træne metalapporten to gange om dagen. Vi har ikke været til nogle prøver siden Nordisk mesterskab i Herning, hvor Komma og jeg var White Dog, dvs. en slags prøvehund, der går programmet inden den første deltager. Selv om Komma ikke er færdigtrænet i eliteprogrammet var det en super chance for at afprøve vores færdigheder og prøve hende af til at stort indendørs stævne. Vi fik ingen karakterer, men det gjorde ikke så meget for det jeg var mest interesseret i var hvordan hun ville reagere i situationen. Og DET gik over al forventning, hun var kvik og glad og upåvirket af tilskuere og de mange dommere på banen - det var dejligt at opleve. Hendes fremsende var i stjerneklasse og hun lavede flere andre flotte øvelser.

Chillie bliver vedligeholdt med tricks træning. Jeg nyder virkelig at lave "hvad kan du finde på sessioner" hvor hun kun bliver belønnet for at finde på noget nyt. Hun kommer også med meget kendt adfærd, men hun har lært sig selv flere nye ting, senest sidde pænt, som efter nogle få klik for tilløbet til at sidde på bagenden og løfte forbenene, nu har fået et signal og er helt stabil.

For travlt igen

Så nu ramte deadline ræset mig igen, derfor har jeg kun nået at træne to gange i denne uge. Jeg har afleveret de sidste ting til bladet i dag og skal holde kursus i DcH hele weekenden, så på mandag tager vi fat med træningen igen. Vi har også lige afleveret vores første bogudgivelse - It's Showtime - som er Emmy Simonsens danske dogdancing bog. Det er utrolig spændende og jeg glæder mig meget til at stå med den i hånden.

Kommas dirigering er blevet rigtig god. Jeg træner både med to apporter og med tre target og hun er faktisk klar til de tre apporter nu tror jeg. Hun har fået en super fart ud og hjem til target, og tager den rigtige side hver gang, så det håber jeg bliver ved nu. Tilgengæld er fri ved fod, fordi jeg har sluppet den lidt, blevet lige lovlig frisk. Komma er jo et hoppedyr og hun skal trænes jævnligt for at have en rolig og afslappet fri ved fod. Jeg træner hver torsdag sammen med Louisa Wibroe, Mads Møller og Birgitte Brüel. Vi laver ofte "prøve", hvor vi kører 4 - 5 øvelser i gennem og kommenterer bagefter. I går var Komma faktisk lige ved at "lette" sagde de andre, ind imellem ser det ud som om hun kun har en eller to poter i jorden ad gangen. Og jeg kan sagtens selv mærke, når mit lille dampbarn har for meget energi. Tilgengæld bliver de andre øvelser bare super hurtige. Så det skal vi lige have kigget på :-) Det er let at rette med lidt mere træning.

Chillie har været til kiropraktor. Hun blev termograferet og jeg fik et chock. Hun var helt ildrød ned over ryggen, faktisk på hele billedet. De andre to hunde var grønne og lidt gule. Den røde farve viser, hvor hunden er mest varm og er altså en indikation af at der er noget galt. Chillie blev rettet midt på ryggen, hvor jeg godt var klar over at der var noget galt. Men at det var så slemt, det havde jeg ikke regnet med. Vi skal afsted igen i næste uge, så må vi se om det ikke er blevet bedre.

Ny stil

Mit nye træningsprogram har nu kørt i 2½ uge. Phu ha det er hårdt for et udpræget B menneske at træne om morgenen. Det er nemlig det programmet går ud på, at træne om morgenen, så træningen liger i faste rammer. Her hvor det begynder at blive mørkt om aftenen er det svært at nå at træne om aftenen efter at vi har spist. Så jeg har fundet ud af, at det bedste tidspunkt at træne er om morgenen. Ny stil er at jeg skal træne 5 gange om ugen. Jeg har alt for længe fået trænet for lidt og for spredt. Mit arbejde tager en del tid og familien skal jo også passes. Og med to hunde der skal alt muligt så har min træning simpelthen ikke været fokuseret nok. Chillie er stoppet i Eliteklassen, her får Komma fuldt fokus og Chillie fortsætter med dogdancingen.

Vores nye Pirates-program begynder at ligne noget, Jeg finpudser tricksene og er ved at sætte små sekvenser sammen. Chillie hun roder lidt rundt med sin twist, den elsker hun så meget at hun tilbyder den ved enhver given lejlighed, selv om jeg siger bak eller out som betyder at løbe i cirkler. Jeg er begyndt at vende ryggen til hende, når det sker og samtidig belønne hende rigeligt, når hun gør det på twist kommandoen, det gør hun altid, for det er blevet hendes ynglingsøvelse. Jeg har pillet alle håndtegn af og er ved at finde ud af, hvad jeg skal gøre med mine hænder. Jeg har et sværd i den ene hånd, så alle tegn ser anderledes ud nu. Jeg træner ofte et sted hvor der kommer mange forbi, og jeg er ikke helt kommet mig over tanken om hvordan jeg ser ud, når jeg styrter rundt med et sværd i hånden sammen med min hund :-)

Komma er i skarp træning, jeg begynder virkelig at se resultater af mere hyppig træning. Hun kan holde til mere. Begge hunde er i super form, men jeg har nogle gange følt at hun blev træt 2 dagen til prøver. Det er naturligt det ved jeg, men jeg føler at hun er endnu mere på nu end hun plejer. Skønt. Hendes indkald er ved at falde på plads, hun løber hurtigt selv om hun bliver stoppet og stopper også på lang afstand nu. I dækken arbejder vi videre med ikke at stoppe selv om man ved at man bliver stoppet. Fremsendingen er bare blevet god, hun styrter derud. I dag var særlig god, hun ræsede ud i feltet og stoppede først på min stå kommando, uuhhh det var flot! Metal apporten er stadig dårlig, jeg er begyndt helt forfra og ikke nået mange skridt endnu, men det går fremad med museskridt. Dirigering til apporten træner vi også på fuldt tryk. Ærgeligt at øvelser der har været helt perfekte pludseligt falder helt sammen, men hvad, der er ikke andet at gøre end at træne. Det går fint med dirigeringen og jeg vil have det helt rigtige og sikkert inden jeg går videre.

Verdens bedste kursister

Jeg er lige kommet hjem fra min ugentlige undervisning, og hvor er det bare en fornøjelse at undervise de dejlige og fantastiske kursister jeg har på mine hold. I denne sæson har jeg kun to hold, et konkurrencehold og et hvalpehold for konkurrencekursister. Normalt har jeg hvalpehold for alle slags kursister lige fra familiehundeejere, til nogle der gerne vil på lydighedslandsholdet. Denne gang bestemte jeg mig for at lave et hvalpehold, hvor træningen er fokuseret på konkurrencelydighed. Det er så sjovt at se, hvor mange ting man kan lave med de små hvalpe, så længe indlæringen foregår på en positiv måde. I dag løb de nogle meter ind i fremsendingsfeltet med musemåtte i og de lavede begyndelsen til alle skift i fjernkontrollen. Alle hvalpene kommer spurgtende hen til deres ejere i indkaldet osv. Jeg går glad hjem og glæder mig til næste uge, hvor jeg skal undervise og se hvor langt de er kommet siden sidst, for de er ret flittige de kursister :-)

Apporteringsproblemer

Komma er lige startet i eliteklassen og vi arbejder med at få alle øvelserne til at falde på plads. I vinter havde vi et problem med apporten, fordi hun tabte den ned over sin ene pote, hvorefter hun pure nægtede at tage den i munden igen. Efter en del hårdt arbejde, hvor vi begyndte helt forfra, tager hun nu apporten igen. Til den første konkurrence i eliteklassen tog hun fint apporten, men sidste gang i Vejen gik det lidt galt fordi hun gik mod midten. Det problem kom også frem i træningen, så meget at hun indimellem kun løber et par meter frem, fordi hun er blevet usikker på dirigeringskommandoerne. Så nu begynder vi forfra igen med at træne dirigering og hurtige udløb, phu ha det ved jeg ikke om vi når inden Brøndbykonkurrencen om to uger. Her har jeg meldt hende til om lørdagen, så jeg kan få en status på hvor langt jeg er i min træning.

Desværre er hun også blevet ked af metalapporten. Hun prøvede den nye type, der på et tidspunkt skal bruges i eliteklassen. Den er lidt tungere, så den spyttede hun da ud med det samme. Hun er meget sensitiv overfor berøringer, og den tungere metalapport klikkede mod hendens tænder, så nu vil hun ikke tage noget af metal!!!!! OK forfra igen, ja hvem har sagt at det skal være let at træne hund. Så fra nu af står den på intensiv apporteringsterapi.

Heldigvis er der også meget der går godt, firkanten er blevet meget bedre, vi har fået kropssignalerne væk og hun tager villigt signalerne når jeg træner. Vores næste skridt er at arbejde på ikke at høre efter prøveledere, hvilket hun er begyndt på. Det gør hun også i indkaldet, ved den sidste konkurrence ventede hun ikke på min indkaldskommando, men tog bare prøvelederens. Det har vi arbejdet med og det går meget bedre med det under træningen nu.