I løbet af de sidste par weekends har Komma og jeg været til 3 konkurrencer. En i Ølstykke og to ved DKK's stævne i Hillerød. Jeg synes selv at vi har haft fin fremgang i træningen her over de sidste par måneder. Metalapporten var faktisk blevet god, og det lykkedes os at lave nogle apporteringer over spring med metal apporten. I Ølstykke sprang hun over og samlede metallen op og sprang tilbage, men slap den da hun rammte jorden efter springet. Hun forsøgte at samle op, men vi fik et nul. Tæt på men ikke godt nok. I Hillerød løb hun udenom springet lørdag og søndag droppede jeg helt øvelsen, da jeg vidste at det ikke ville lykkes. Hendes springteknik er stadig elendig, så den må vi også arbejde videre med.Vi havde mange gode øvelser og fik flere høje karakterer til prøverne incl. flere 10 taller og et 9 i fri ved fod. Søndag i Hillerød mistede vi næseprøven, fordi dommeren var iført en kasket og stod og kiggede meget på Komma, det forstyrrede hende og gjorde hende usikker. Jeg trænede efter prøven og fik heldigvis næseprøven søndag.
Som sagt så synes jeg selv at vi har forbedret os på flere områder, selv om vores samlede pointtal ikke afspejler det. Jeg har en hund der er super sensitiv, hun er ikke bange på samme måde som Chillie var det, Komma lærer bare ultra hurtigt og reagerer lynhurtigt på forandringer og nye ting. Jeg kan ikke træne alle de ting der kan påvirke hende selv, så indtil videre har jeg besluttet mig til at fortsætte vores prøveprogram, og selvfølgelig efterfølgende træne på de ting jeg bliver opmærksom på til prøver, indtil jeg på et tidspunkt har luget alt det ud der kan påvirke hende til konkurrencer. Vores mål er at hun skal være fuldstændig sikker og endnu mere glad end hun allerede nu er til prøverne. Ved alle tre prøver arbejdede hun fuldstændig for mig og var helt på, det er bare så dejligt!!
Jeg vælger at se alle de ting der sker som en tålmodighedstest, i stedet for at tænke: Hvorfor ...... skal jeg have alle de her mystiske problemer med den her hund???? Jeg kan alligevel ikke gøre andet end at træne mig ud af det, og må egentlig være glad for at hun ikke er syg eller har en skade - det kunne jeg ikke træne mig ud af. Derfor har jeg besluttet, at uanset hvor lang tid det kommer til at tage mig, så bliver jeg ved med at træne indtil det går godt. Set med mine øjne så har hun et stort potentiale, min lille Kommadut :-)
